- < Rosenborgtoften > -
i Virklund ved Silkeborg

Historien om 7 ejendomme, - igennem ca. 50 år, -
Rosenborgtoften nr.: 1-2-3-4-5-6 og Pedersmindevej 28.
Igennem denne tid, - har 30 familier, - ca. 45 voksne og 45 børn, -
boet og haft opvækst på Rosenborgtoften.
Så vidt vides er 13 af de tidligere beboere gået bort.

En tak til Gurli og Kai Birch Andersen, Silkeborg.
De var jo de første der byggede hus her på "Toften".
En stor hjælp til research og faktuelle korrektioner af denne historie.
Og fortalt "glemte" historier, udlånt billeder og film, - optaget her omkring os.

 

Kære LÆSER !!!  Velkommen til historien om
"Rosenborgtoften" og dens nærmeste omgivelser

Efter disse indledende bemærkninger har du to muligheder:
 


Du kan "scrolle" videre og se hele historien,
som kan virke ret omfattende, - eller du kan
gå til højre her overfor til "Sidste-Nyt"
omhandelne hvad der er sket på "Toften"
 de sidste par måneder    > > > > > > >
                                                             


Sidste "NYT"
! !
"KLIK" her:  > > Sidste "NYT"
 

* * * * * * * *      Historien      * * * * * * * *

Forord
    Alt hvad der er sket før i går er historie. Det er ligesom om, - at des ældre man bliver, - des hurtigere fornemmer man at tiden forløber. Vi er her i nr. 6 på Rosenborgtoften pt. de ældste og pt. også dem der har boet her længst.
    Med interesse for lokalhistorie, - og lokaliteter med mennesker har i de ”modne” år interesseret mig. Det har vist sig, - at når vi her på ”Toften” har haft sammenkomster, - til fest, Skt. Hans og ved afslutningen af året, - er vi ofte vendt tilbage til fortiden, med historier om forgangne tider, - om mærkværdig adfærd og morsomme hændelser. Jeg håber at dette lille skrift kan medvirke til et beskedent smil på læben. 

Vi slog os ned i Virklund
    I midten af 1950’erne cyklede min ungdomsven Niels Vilrik og jeg, et par somre igennem Virklund. Vi cyklede fra Engesvang til Hem Odde syd for Mossø for at se motorløb på jordbane. At komme igennem egnen omkring Silkeborg og omegn, var jo i sig selv en smuk naturoplevelse for os som kom fra den sandede egn omkring Engesvang, Julianehede og Bording.
    Jeg husker tydeligt! Det at cykle igennem Virklund var noget særligt og unikt, - alene navnet Virklund, - det emmede af virksomhed og idyl. Jeg tænkte, - at hvis man kunne bo, og havne her i job, kunne det være besnærende.
    Der gik 14 år, - med læretid, som elektromekaniker, indkaldelse som soldat i 16 måneder, og derefter 5 forsk. job i det midtjyske. I foråret 1967 søgte et lille tomands firma, ”Siltronic” i  Virklund en tekniker, - i Jyllands-Posten. Tilsyneladende var jobbet passende for mig. Og så i Virklund !!
    ”Siltronic” havde til huse i kælderen under villaen umiddelbart øst for den 18 kantede runde bygning, - hvor der har været Hårde-hvide-varer udsalg. Bygningen har siden hen været danserestauranten ” Cassiopeia” og møbelforretning samt autotilbehørs-forretning. 
    Jeg startede i ”Siltronic” 1. marts 1967. Vi solgte vores hus i Herning og købte nr. 6 på Rosenborgtoften, som dengang hed Solhøjen. Salg og køb blev ordnet i løbet af ca. 10 uger. Birthe, vore 2 piger og jeg flyttede ind her i nr. 6 den 11. maj, - dagen før min 29 års fødselsdag. Det vil sige, - at vi i skrivende stund, - bor her på det 46’tyvende år. Vi gav 134.001.74 kr. for huset. De 1,74 kr. var en sjov detalje vedr. overtagelse af et
kreditforeningslån. Men meget pudsigt når advokater og mæglere udfærdiger slutsedler. Jeg husker min far sagde, - det var dog en underlig detalje. Men i det regi er reglerne snorlige. Min far var altid med når vi søskende skulle handle fast ejendom.
    Jeg kan nævne at timelønnen for en håndværker i 1967, - lå mellem 10,50 og 13,00 kr. En liter benzin kostede dengang ca. 1,25 kr. 

Hvordan var Virklund i 1967 ??
    Virklund var i flere hundrede år en lille stilfærdig flække øst for Thorsø. I 1928 blev Horsens – Bryrupbanen bygget om til ”normalspor” og samtidig ført igennem via Vrads, Them og Virklund til Silkeborg. Banen gav udvikling og ”liv” til byen. Banen passerede Horsensvejen i niveau, - med automatiske bomme. Faktisk der hvor det lysregulerede kryds ved indkørslen til Virklund ligger i dag.
    Virklund havde i 1967 fabrikker indenfor gymnastikredskaber, haveredskaber, møbler, elektronik, finmekanik og tekstil. Derudover var der brugsforening, købmand, slagter, bager, garnforretning, sygekassekontor med daglig åbningstid, elinstallationsforretning, 4 gartnerier, savværk, cykelhandler, automekaniker med tankstation, jernbanestation med posthus, campingplads, farvehandel, adskillige autoforhandlere, cafeteria, pølsevogn, forsamlingshus, skole m.m. og et såkaldt ”Tatol” sæbehus, Tatol lignede det, som vi i dag kender som Matas. Tatolbutikken var i ejendommen på det nordøstlige hjørne af Højvangen og Pedersmindevej. Den blev i 1967 nedlagt og var i en kort tid beboet af skuespilleren Jens Okking.
    Vi havde i flere år mælkemanden Hans Peter Hansen fra Them, som flere gange om ugen kom forbi med forskellige mælkeprodukter, i sin gamle varevogn. Mælkeflaskerne har været klare, - senere blev de brune, - inden man gik over til kartoner var det poser, hvortil der var udviklet og fremstillet en poseholder der gjorde udskænkningen lettere.
    Bagermester Gunnar Ringgaard udbragte morgenbrød. Med bageren kunne man ha’ en fast aftale om levering af rundstykker, morgenbrød og avisen "Jyllands-Posten". Det vil sige hvis man ikke var hjemme måtte man afbestille.
    I en del år kom der hver anden uge en ”Ølvogn”. Det var Robert Lauersen fra Sorring. Han havde forsk. fabrikater øl og sodavand. Derudover havde han kartofler, div. rodfrugter, æg og småkager. Man må sige et lidt specielt varemiks. En lidt sjov historie. - jeg solgte for mange år siden en brugt FIAT 850 til Roberts sønner for en kasse øl og to kasser sodavand.
    Virklund hørte dengang endnu under Them kommune. Kommunen var styret af, på den tid det normale, - et sogneråd på 9 medlemmer og med en kæmner, som den ansvarlige for kommunekontorets administration. Sognerådsformanden var gårdejer Aage Brønd og kæmneren var Gustav Kristiansen. Formanden og kæmneren udstrålede ofte stor magt og beføjelse, - og udøvede og udnyttede den ofte. Det var ikke altid rart at være den uerfarne og ”lille” i dialog med de to.
    Virklund havde allerede i 1967 mange indbyggere med store skatteindtægter. Det var jo et ”ungt” samfund. Det kunne være svært at få bevillinger igennem til offentlige projekter i Virklund. Helt galt gik det da ”Kong” Brønd, som havde sin gård og landbrug på grusvejen Frisholmvej, fik gennemtrumfet en asfaltering af denne vej. Det gav en masse skriverier og debat. Og naturligvis fik vejen tilnavnet ”Kongevejen”.
    Sommeren 1967 bliver i Silkeborg Kommunes regi, - Søndre Ringvej forlænget langs Almind Sø til Horsensvejen. 31. marts 1968 kører toget på Bryrup – Horsens banen efter 40 år, den sidste tur. I løbet af sommeren fjernes jernbanesporene og den tilhørende teknik. Postekspeditionen på stationen flyttedes senere til Digevangsvej nr. 6. I begyndelsen af 1970’erne sker der store forandringer i gade og vejanlæg. Den gamle jernbanetrace og viadukten over Paradisvejen fjernes. Horsensvejen føres uden om Virklund og der etableres 3 lysregulerede lyskryds. Der anlægges boldbaner, der bygges idrætshal, og i 2011 er der bygget en ny og større hal.

Rosenborgtoftens ejendomme, - historie og ejerforhold
    Udstykningen af grundene på og omkring Højvangen, Rosenborgbakken, Rosenborgvangen og Rosenborgtoften er fra gården ”Rosenborg” som lå ca. der hvor nu Rosenborgvangen nr. 23 til 27 i dag ligger, de blev bygget omkring 1990. Tilsvarende er gården ”Pedersminde”, - hvor der endnu er en ”rest” af kampestensbygningerne, - som indgår i børnehaven ”Troldehøjen". Bebyggelserne på Pedersmindevej fra Gunilshøjvej til Højvangen er udstykket fra gården ”Pedersminde”.
    Tidligere murer og mønthandler Kai Birch Andersen fortæller. – At han og Gurli købte grund af gårdejer Karl Olsen, ”Rosenborg”. Det var i august 1963, - de gav 6000 kr. for grunden, - den var på 700 m2, - her byggede de huset som har adressen Rosenborgtoften nr. 5. Kai fortæller videre at da han var murer, - lavede han selv murerarbejdet. Prisen totalt var 51.000 kr. (plus hans egen arbejdsløn) Næsten alle grunde på ”Toften” var omkrig 700 m2, - der var udlagt vandværksvand, el og kloaksystem. Stikledning og tilslutning til brugsvand kostede dengang 700 kr.
    Gunilshøjvej hed fra omkring 1968 til ca. 1995 Pedersmindevej fra Virklundvej og op til børnehaven. Derfor begynder husnumrene på denne vej i dag med 13 og 16. Denne ændring af gadenavnet skabte naturligvis i starten nogen forvirring, - da man forlængede Gunilshøjvej op til området ved Gunilslund m.m.
    I området nord for Rosenborgtoften, - hvor der nu er bygget en boligforening var der en sommerhuskoloni med 20 ens huse. Det var egentlig på daværende tidspunkt nydelige huse. De var efter datiden udstyret med gode tekniske faciliteter. Køkkenet og opvarmningen var med flaskegas. Umiddelbart var der seks sovepladser. Fællesfaciliteterne var på den nedlagte gård ”Pedersminde”. Her var der butik med brød og kolonialvarer, TV stue samt administrationen for de 20 huse. Det var Hans Pedersen og hans kone Conny, der passede det hele, - hun blev i daglig tale kaldt: ”Conny-fru-Pedersen”. Vi her i området kunne frit gøre indkøb hos Conny. Kolonien var ejet af ”Danmarks Kolonihave Forbund”. Husene var i sommermånederne udlejet til mange fra København. Om foråret og efteråret var der en del hollændere og tyskere med en del gengangere fra år til år. Vi fik ofte en snak over hækken med de ferierende. Vi kunne meget praktisk leje husene uden for sæsonen til overnatning ved familiefesterne.
    Omkring 1983 blev husene moderniseret. Flaskegassen blev skiftet ud til el. Og inventaret fik et tiltrængt moderniseret ”løft”. Men kolonien havde allerede så meget ”ondt” i økonomien, - at man i 1987 lukkede kolonien, og husene blev nedrevet. Den store grund overtog kommunen. Grunden lå hen i ”brak” i over 10 år. Vore grill Sankthans aftener foregik i nogle år, på denne grund umiddelbart neden for hækken, ud for nr. 4 og nr. 6. 
    For enden af ”Toften” ved vendepladsen var der højen med skoven. Den var meget kuperet og den gennemsnitlige niveau var ca. 2 meter højere end ”Toften”. Højen var til stor fornøjelse for børnene på ”Toften” og dens omegn. Skovhøjen var på 7200 m2 (matr. 7ø). Højen og skoven tilhørte oprindelig Sommerhus-kolonien. Grunden overgik også til kommunen da man nedlagde kolonien. 
    Hvis vi ser på ”Toftens” ”gamle” ejendomme og deres indehavere og beboere, - så er der 7 ejendomme, som alle er bygget i 1964 og 1965. Og det er også os, - der socialt har holdt sammen. Vi har fejret mange mærkedage i fællesskab. Skt. Hans og den sidste eftermiddag i det gamle år markerer vi helt naturligt og traditionelt. Vi har her på gaden flagordning, - vi flager for hinanden til fødselsdage og større festdage.

 I skrivende stund er historien om ejendommene.-
og de tidligere og nuværende beboer sådan:


Pedersmindevej 28 (matr. 7ae) er bygget i 1965 af Leif Pedersen
1. ejer: Birthe og Bent Kümpel fra 1.2.1966 til 1.7.1970
2. ejer: Karen Buhl og Aage Rasmussen fra: 1.7.1970 til 1.5.1976
3. ejer: Solveig og Ingolf Jensen fra 1.5.1976
Pedersmindevej 28 var jo i adskillige år den sidste ejendom på højre hånd på Pedersmindevej.
Og det blev helt naturligt, at ejendommen praktisk og socialt hørte til ”Toften”.

Rosenborgtoften nr. 1 (matr. 7ad) er bygget i 1965 af Poul og Arne Christensen
1. ejer: Anna og Børge Rasmussen fra sidst på året i 1964 til 1.4.1968
2. ejer: Rita og Hardy Haarup Sørensen fra 1.4.1968 til 1.4.1973
3. ejer: Anne Marie og Kjeld Mortensen fra 1.4.1973

Nr. 2 (matr. 7x) er bygget i 1965 af Kemo-Byg Sorring
1. Var udlejet til Ehlerht Heine fra 1966 til 1.8.1969
2. ejer: Merete og Viggo Bertelsen fra 13.8.1969 til 15.2.1994
3. ejer: Birgit Nielsen fra 15.2.1994 til 17.7.1995
4. ejer: Troels Østergaard fra 17.7.1995 til 1.8.1998
5. ejer: Mette Lau 1.8.1998 til 1.12.1999
6. ejer: Kirsten Sehested og Jan Aulbjerg fra 1.12.1999

Nr. 3 (matr. 7ac) er bygget i 1963 af murermester Andre Hansen, Vesterlundvej
Var lejet ud til: Jenny Andersen (også kaldet: ”Sys) fra sommeren1965 til 1.8.1970
1. ejer: Dagmar og Jan Tholstrup Rasmussen fra 1.9.1970 til 1.4.1985
2. ejer: Lene og Poul Henrik Jessen fra 1.4.1985 til 20.10.2000
3. ejer: Dorte Olsen og Per Skovbo fra 20.10.2000 til 1.6.2006
4. ejer: Christine og Michael Strandby Jensen fra 1.6.2006 til 1.3.2011
5. ejer: Tine og Terkel Budolfsen fra 1.3.2011 til 15.2.2017
6. ejer: Ane Mikkelsen fra 15.2.2017

Nr. 4 (matr. 7y) er bygget i 1965 af Kemo-Byg Sorring
Huset stod som nybygget i nogen tid ubeboet.
1. ejer: Kirsten og Jørgen Leth Hansen fra 1.8.1966 til 1.8.1972
2. ejer: Jytte og Ole Volmer Jensen fra 1.8.1972 til 1.12.1975
3. ejer: Dorthe og Karl Sørensen fra 1.12.1975 til 1.1.1978
4. ejer: Inger og Ole Ramer fra 1.1.1978 til 1.6.1981
5. ejer: Birgit og Leo Mikkelsen fra 1.6.1981 til 1.3.1986
6. ejer: Grethe Pedersen og Knud Kristensen fra 1.3.1986 til 1.3.2006
7. ejer: Anette Raaby og Bo Schøler fra 1.3.2006

Nr. 5 (matr. 7ab) er bygget i 1964 af Kai Birch Andersen som var første ejer, -
1. ejer: Gurli og Kai Birch Andersen fra sommeren 1964 til 15.6.1983
2. ejer: Jens Knud Hansen fra 15.6.1983 til 1.10.1993
3. ejer: Anette og Ole Beck fra 1.10.1993 til 1.7.2005
4. ejer: Line og Rene Toftbjerglund Laursen fra 1.7.2005

Nr. 6 (matr. 7z) er bygget i 1964 af Vagn Børresen
1. ejer: Grethe og Jørgen Jessen 1.12.1964 til 15.4.1967
2. ejer: Birthe og Henning Kristensen fra 15.4.1967 til 15.5.2018
3. ejer: Anita Frølund fra 15.5.2018

    Vedr. datoer for ud og indflytning, - kan der være forskelle i uger og enkelte tilfælde måneder. Fordi når der handles fast ejendom, - kan der optræde op til 4 forskellige datoer. Det er datoerne for underskrivelse af: Slutseddel – Betinget Skøde – Endelig Skøde – Indflytning.

     Det vil sige, - at der i igennem omkring ca. 50 år har 30 familier, -
ca. 45 voksne og 45 børn, - boet og haft opvækst på Rosenborgtoften.
Så vidt vides er 13 af de tidligere beboere gået bort.

 

Vejens / gadens 5 større anlægsprojekter 

Udlægning af asfalt og fortov
    Da Birthe og jeg flyttede ind her i 1967 var der som sagt ”liv” i 7 ejendomme på ”Toften”, - på ”Vangen” var der 8 og på østsiden af Pedersmindevej var der 2. 
    Alle gader her i området var jord eller grusvej. Der var kloakeret til spildevand og regnvand med de riste i vejsiden som vi kender i dag. Vejene var vores og dermed også vedligeholdelsen vores. Et ønske om at få asfalteret, reguleret kloakristene og fortov var et stort ønske, - og derefter overdrage gaden med vedligehold til kommunen. Der blev ind i mellem naturligvis debatteret om en vejrenovering.
    Der var i starten to, der gerne ville være den styrende i det projekt. Den ene var Heine i nr. 2. Han var tysker med stor accent til hans oprindelige modersmål. Han var en ”ilter person” med italiensk attitude. Han bekendte sig selv til at være opfinder, - vi fandt aldrig ud af hvilke opfindelser? Han havde forslag og ideer om vejrenoveringen. Så vidt vides levede han af en erstatning efter en ulykke.
    Den anden initiativtager var Bent Kümpel der boede i nr. 28, - han var indædt sønderjyde. Han var i øvrigt ”værkfører” i det lille 2 mandsfirma, hvor en svagstrømslærling og jeg var ansat. Han var kolerisk og kunne blive skingrende hysterisk når han gik i selvsving. Han havde også ideer om vejen. Når den ene var på turne på vejen med ideer, - så gik den anden omgående i gang med alternative ideer. Tilsyneladende kunne de to aldeles ikke li’ hinanden, - og det var egentlig også forståeligt, - for med deres forskellige image, ville de altid stå i hver sit hjørne. 
    I sommeren 1969 flyttede tyskeren Heine, - og han døde kort tid efter. I sommeren 1970 flyttede sønderjyden tilbage til Sønderborg, - og nu var der ikke nogen på gaden mere, der havde tysk accent og der blev hilst ”mojn”.
     Da de to vidt ”forskellige” var fraflyttet, var vi en 3 til 4 stykker, der i ”ro” stak hovederne sammen. Det var Karl G. Kristensen og Børge Andersen fra ”Vangen”, fra ”Toften” Kai Birch Andersen og undertegnede. Vi fik et tilbud, - på vejprojektet fra en anbefalet og anerkendt entreprenør, - som lød på ca. 80.000 kr.
    Tilbudet gjaldt ca. 100 meter af Pedersmindevej, Vangen og Toften med vendeplads. Alle vist nok 17 lodsejere var med på ideen, - dog i første omgang med en undtagelse. Det var enke fru Rasmussen i Toften nr. 1. Vi i ”udvalget” var enige om, at hvis ikke hun ville være med, - skulle vi andre deles om hendes andel. Så langt kom vi ikke, - hun gik med. Nu skulle det laves, - vi havde på grund af inflationen, - faktisk ikke ”råd” til at vente.
    Projektet blev udført i sommeren 1972, og derefter blev vejen overdraget til Silkeborg Kommune. Og vi var alle glade for projektet. Vi blev nu fri for mudder og vandhuller på vejen.

Naturgassen kommer til Virklund
    I 1986 blev der i Virklund udlagt naturgas. Hovedledningen var i starten 1980’erne blevet lagt fra Egtved ved Kolding op gennem Jylland. En afgrening ved Hammerum går mod Silkeborg. En afgrening ved Funder går gennem Statsskoven og kommer til Virklund, nedgravet i den gamle Bryrup-Horsens jernbanetrace. Gassen bliver fordelt til byen fra en regulator- og målestation ved den gamle jernbanestation i Virklund.
    Alle fortove på den ene side af gaden måtte graves op. Her på gaden var det sydsiden der måtte lægge for. Forbrugerne på den modsatte side fik gasledningerne ”skudt” under gaden. Projektet forløb forholdsvis uden problemer.
    Vi skiftede til gasfyr i oktober 1986. Men på grund af forsinkelser i projektet kørte vi på flaskegas helt frem til februar 1987. Der er pt. naturgas i 6 af de 7 ejendomme på ”Toften”. Vi blev lovet en besparelse på ca. 10 procent ved at gå til gasopvarmning. Om besparelsen holdt? Det var billigere !! Og vi blev fri for oliedunsten.

Rosenborgtoften forlænges med 16 boliger
    Omkring 1987 udstykkede og solgte kommunen ”vores” skovhøj (matr. 7ø på 7200 m2) ved vendepladsen, - til en bygmester fra Bryrup. Det var naturligvis til stor skuffelse, - særlig for os på ”Toften”. En mening om at højen var fredet, - var ikke tilfældet, - nok fredet i vores univers, - fordi det var et ”åndehul” og en idyllisk plet for os, - og det ikke mindst for vore børn her på ”Toften”. Rollingerne tumlede, udkæmpede ”krige” og byggede huler på denne lille skovhøj.
    Anne Marie lagde sig virkelig i ”selen” for at få dette projekt omstødt. Hun havde skriveri og møder med de kommunale myndigheder. Vi havde et møde, - her på ”Toften”, - med det ansvarlige, kommunale udvalg med Jørn Rye Rasmussen i spidsen vedr. det projekt. Vi ”smurte” delegationen med lidt rødvin i nr. 6, - under de afsluttende bemærkninger. Men vi måtte erkende at ”løbet” var kørt. Anne Marie arrangerede ellers en blomsterhappening ved det byrådsmøde hvor projektet vedr. ”vores” skovhøj blev behandlet.
    Bygmesteren fra Bryrup kom i gang med byggeriet. Bygninger blev rejst. Midt i projektet fik han ondt i økonomien, - projektet haltede og gik faktisk helt i stå. På et tidspunkt gik der i øvrigt ild i byggepladsens skurvogn, - og man må sige at den udbrændte totalt, - der var kun de nøgne fælge fra hjulene og bunden af vognen tilbage.
    Den oprindelige plan var 15 ejerboliger. Men på grund af en rekonstruktion og genopstart af byggeriet blev projektet delt i to. Et ejerbolig projekt med 8 boliger, - og et andelsbolig projekt på 7 boliger. Men der opstod et problem, - der skulle være mindst 8 boliger til en andelsboligforening.
    Og hvad så !! Ja så måtte Bryrup-bygmesteren ud med ”hatten i hånden” til de lidt ”stridbare” beboer på ”Toften”, - for det krævede en såkaldt ”nabohøring”, - og naturligvis fornemmede han at ”jorden måtte gødes”, - så han tilbød en grillaften med tilbehør på byggepladsen, ved den nye skurvogn. Og hvis vi skulle have bygget carport eller lignende, - så tilbød han en rimelig rabat. Hvad gjorde vi ?
Vi skrev under ! Det var i efteråret 1987. Vi ønskede at få det roderi færdiggjort hurtigst muligt !
                      Hvad med grillaftenen ? -  -  -   Den ”GLEMTE” bygmesteren !
    Næsten samtidig i forsommeren 1988 var de 16 nye boliger klar til indflytning. De skulle jo sælges, - et mæglerfirma gik i gang. Kr. Himmelfartsdag, torsdag den 12. maj havde mægleren ”åben-hus” ved de 8 nye ejerboliger. Skæbnen var, at jeg samme dag havde 50 års fødselsdag med ”åben-hus”. Vejret var helt i top. I et par tilfælde, var der huskøbere der troede, - at der var salgskontor her i nr. 6.

Ny gadebelysning og Internet
    Omkring 1990 var forlængelsen og boligerne på Pedersmindevej, - forbi nr. 28 for længst færdig. På ”Toften” var de 16 nye ejendomme for enden af vendepladsen, - alle beboet. Gadebelysningen i de nye områder var med moderne lysstandere og elforsyningen kabellagt under fortovet. Vores gadebelysning og elforsyning var mildest talt elendigt. Det gjaldt gadestykket Pedersmindevej fra nr. 13 til nr. 28 og ”Toften” fra nr. 1 til vendepladsen, - det var jo etableret ved udstykningen i 1964. Installationen var luftledning og ophængt på gamle og skæve træmaster. Lysarmaturerne var total nedslidte og forskellige. Når et armatur var defekt, blev det udskiftet med et andet brugt armatur af en anden model.
    På et tidspunkt kunne jeg følge med i, - når jeg kørte på job hos A/S KN, - at MEF i Alderslyst området skrottede fine stålmaster. Jeg kontaktede anlægsafdelingen hos MEF et par gange. At det undrede os, - at man nu i Alderslyst skrottede stålmaster og vi i Virklund stadig havde de elendige træmaster.
    Pludseligt i 1992 gik man i gang med renoveringen, med kabelnedlægning opsætning af nye lysmaster. Meget fornuftig og praktisk installerede TDC i samme ombæring Coax kabelnet til TV og Internet. Projektet varede ca. en måned og resultatet var fint og har siden fungeret.

Fiber-Internet projekt
    I 2009 var der igen entreprenørarbejde på gaden. Det var ENERGI MIDT der udlagde fibernet til samtlige ejendomme på gaden, uanset om man havde bestilt abonnement på fibernet eller ej. Fortovene måtte op og ”vendes” engang til. De lyserøde fiberslanger blev lagt ud nogle få cm. under fortovet. I skrivende stund er det kun ”Toften” nr. 4 der er tilsluttet fibernet. Men alle ejendommene er forberedt til tilslutning. Det orange netkabel ligger klar, - ca. midt for grundene ved fortovskanten.

Solcelleanlæg
    I 2012 blev de første solcelleanlæg sat op. I skrivende stund er der tre anlæg i drift på hele  Rosenborgtoften. Her i blandt vi syv, i den "gamle" afdeling, er det kun Anette og Bo i nr. 4, - der i efteråret 2012 fik udskiftet taget og opsat et 6 KW sol-anlæg, og dermed på forkant med den form for alternativ energi.

Gården ”Rosenborg” nedrives
    I år 2000 nedrives gården ”Rosenborg”. Den havde for mange år siden fået adressen Rosenborgvangen nr.23. Karl Olsen som købte gården i 1931, og havde dermed boet på gården i flere generationer var 95 år da han gik bort. Han levede sine sidste dage på plejehjemmet i Virklund, og døde i 2000.
    Hans kone Sigrid Olsen som også blev meget gammel levede sine sidste ældre dage på ældrehjemmet ”Rødegaard” i Resenbro.
    Gården var en stråtækket trelænget gård. Stuehuset var bygget i 1855 og lå med en formidabel udsigt ud over Virklund og Thorsø. Avlsbygningerne var bygget omkring 1905. Mange af børnene her fra området hyggede sig nede ved Karl Olsen. Der var forskellige dyr på gården. Karl kørte ofte ud i marken til hestene med foder. Og naturligvis var børnene med på ladvognen.

Gården "Gunilshøj" nedrives 
     I februar 2013 nedrives gården Gunilshøj, som lå på sydsiden af hulvejen. Et tilhørende aftægtshus er bevaret samt et maskinhus som familien Kielsgaard anvender i forbindelse dyrkningen af juletræer.

Vandværket, vores nabo og genbo
    Egentlig er de første fælles vandværker i Virklund fra 1937. Et flot ”monument” fra dengang er den gamle rentvandstank opmuret i røde mursten, som endnu kan ses på vendepladsen på Bøgebjergvej. Dette vandværk er endnu et selvstændigt selskab med 48 forbrugere og har en mulighed for tilslutning til Virklund Vandværk i forbindelse med nedbrud af pumper og andet på værket ved Bøgebjergvej. En rørforbindelse har i flere år været etableret. Det er kun et spørgsmål om at åbne en forsyningsventil, hvis der skulle ske et uheld af længere varighed.
    I skrivende stund kommer den egentlige vandforsyning fra ”I/S Virklund Vandværk” som har 2 vandværker som forsyningsmæssigt er sammenkoblet. Det er vandværket som ligger her på ”Toften”, som er det største. Det andet vandværk ligger på Thorsøhøjen 13. Værket på ”Toften” er jo vores nærmeste nabo og genbo. Dette værk der blev bygget i 1964, havde fra starten kun den ene grund ”Toften” nr. 8 (matr. 7æ) som også er på 700 m2. Her er der 2 boringer, en rentvandstank på 100 kubikmeter, vandbehandling, pumpeanlæg og naturligvis et moderne overvågningsanlæg.
    I mange år var baneformand på bryrupbanen Alfred Krupsdahl både formand og den tilsynsførende for værket. Han kom i sin Heinkel kabinescooter dagligt for at tilse anlægget. Naturligvis var der div. tegninger over anlægget og ledningsføringen, - men Krupsdahl havde meget af det i sin egen hjerne. Da han stoppede med tilsynet, som en ældre pensionist, - skulle hans viden overleveres til afløseren, - som blev VVS installatør Wilfred Hedegaard.
    Til at vedligeholde området ved værket, - såsom plæneklipning, daglig opsyn og rensning af filtre, var i 12 år Kai Birch Andersen i ”Toften” nr. 5. Det var en praktisk ordning, - han var jo nærmeste nabo. For nuværende er det en lokal anlægsgartner. 
    I juli 1966 tilkøbte værket grunden ”Toften” nr. 7 (matr. 7aa) som er på 777 m2 af Søren Kvist. Grunden havde ligget i brak siden udstykningen. Der blev her bygget en rentvandstank på 250 kubikmeter samt etableret en ekstra ny boring.
    I 2007 blev der tilbygget til værket et kombineret lager, værksted og kontorbygning. Vandværket har pt. 1500 forbrugere og leverer årligt 170.000 kubikmeter vand ud til forbrugerne. Årsbudgettet ligger på 1,2 millioner kr., - heraf 100.000 kr. til strøm. Værket har en fast tilsyns- og vedligeholdsmand, - Jens Weddel. På deltid er der ansat en kontormedhjælper. 

Et ”skørt” vand-projektforslag ”popper op”
    I 1988 kommer vandværksbestyrelsen med et forslag om at sammenslutte Virklund Vandværk med vandforsyningen i Silkeborg. Det var for mange af os forbrugere helt uforståeligt.
    Baggrunden for den ide var hovedsageligt, - for det første, at anlægget på Thorsøhøjen var total nedslidt. For det andet var registrering og vedligeholdelse af dokumentationen mangelfuld. Det var jo igennem adskillige år udført som ”venstrehåndsarbejde” af en pensionist. For det tredje manglede den siddende bestyrelse overblikket over det efterhånden ret store anlæg, og ikke mindst anlæggets tilstand. Der skulle investeres i nyt maskineri. Byen var jo vokset i stor hast, - mange nye forbrugere var blevet hægtet på. Bestyrelsen var nok egentlig kørt ”fast”, eller løbet over ende, - på grund af den hurtige udvikling.
    Virklund var på daværende tidspunkt repræsenteret i byrådet af Ole Olesen, som til daglig var leder af forsikringsselskabet ALKA. Han gik helhjertet ind for en tilslutning til vandforsyningen i Silkeborg.
    Der skulle lægges en rørledning ind til vandforsyningen i Silkeborg. Der gik påstande om, at man ville sløjfe vandboringerne her i Virklund, og at forbrugerne i Virklund skulle af med en ny forholdsvis stor tilslutningsafgift.
    Det forslag gav naturligvis en del røre og debat blandt forbrugerne. Ved indkaldelsen til den følgende generalforsamling fornemmede bestyrelsen, at der ville blive et stort fremmøde. Generalforsamlingen var henlagt til Virklundhallen. Advokat Offersen var indkaldt til at være ordstyrer. Det blev et meget følsomt og stormfuldt møde, men utroligt og taktisk godt ledet af advokat Offersen.
    Ole Olesen og borgmester Jørn Würtz var med, som deltager i mødet og naturligvis fortaler for tilslutningen til Silkeborg. Arkitekt Kaj Hansen gik blandt andet direkte til ”sagen” og meddelte at: ”Vi har en bestyrelse der er aldeles inkompetent og uduelig”.
    En evt. tilslutning til vandforsyningen i Silkeborg blev nedstemt, - og bestyrelsen blev sat på ”porten”, - en ny blev valgt. Ved den senere konstituering blev Niels Kaas formand. Den nye bestyrelse fik sat ”system” i tingene, - og det ikke mindst i økonomien, dokumentation og renoveringsprojekterne. Siden har der været ro om vandværket.
    Der var naturligvis vedr. sagen om vandværket gang i dagspressen. I MJA den 23. juni 1989, - var der følgende overskrift: ” D-dag for Virklund Vandværk”, - og den 27. juni: ”Flertallet gik hen og blev tabere”.
    Det viste sig en del år senere, at vi har en hel unik vandkvalitet her i Virklund. Ved en vandkvalitets konkurrence scorede Virklund 2. pladsen på landsplan.

Vandværket får på engang 48 nye forbrugere
     I mange år har 48 ejendomme i området ved Bøgebjergvej haft deres eget vandværk, - med det lille vandtårn med "skydeskår", - opført i røde mursten. Pumpeanlægget har i adskillige år været utidssvarende og nedslidt. De 48 forbrugere har ved pumpenedbrud haft mulighed via en midlertidig rørledning med forbrugsmåler, - kunnet købe vand fra Virklund Vandværk.
     På en ekstraordinær generalforsamling i Virklund Vandværk den 16. okt. 2013, - blev det besluttet at tilslutte de 48 forbrugere permanent, - mod at de betaler diverse tilslutningsafgifter og omlægninger af forsyningsrørledninger. Det gamle pumpeanlæg og boringen på Bøgebjergvej nedlægges og skrottes.
Forhåbentlig bevares det lille vandtårn ved vendepladsen på Bøgebjergvej.
Hermed har Virklund Vandværk pt. ca. 1550 forbrugere.    

Hvem er vi, - og hvem var vi ?
     Når vi ser på de nævnte ejere og lejere, så har de 8 ejendomme sammenlagt skiftet 30 gange. I 4 tilfælde har ejendommen været ejet eller lejet af en enlig. Det vil sige, at der i de knap 50 år har boet 56 forskellige voksne beboere. Derudover har vi haft omkring det samme antal børn fra 0 til omkring 20 års alderen. Virkelig mange fag er og har været repræsenteret her på vejen. Vi har været vidt forskellige i uddannede, job, fag, politik, holdninger og religion. Det har naturligvis afstedkommet diskussioner og debat. Det har givet synergi til hele holdet. Vi har ikke overrendt hinanden, - men vi har fejret hinanden til vore runde milepæle. Vi har holdt øje med hinandens ejendele og ting i rejse- og feriefravær.
    Vi har ofte når vi omtaler gamle dage og tidligere naboer og genboer, - at den og den afveg fra mængden. Det skal ikke forstås negativt, - for det kan dreje sig om adfærd og forskellighed, som man i bakspejlet kan smile af. I de mange år har vi kunnet finde ud af det, heldigvis uden de store bataljer. 
    Af de 30 familier som har boet her, - kan der fortælles mange gode historier med og om. Men jeg vil vove at omtale blot en familie som har boet her på ”Toften” nr. 2.
    Det er Merete og Viggo Berthelsen som boede i nr. 2 i knap 25 år. De solgte huset i feb. 1994. De er nu desværre begge døde. Merete stammede fra Randers, - derom ingen tvivl, - dialekten var indlysende fra den egn. Viggo var fra Herning-området, - og her gav dialekten heller ingen tvivl.
    Der var umiddelbart 5 individer i Meretes univers. Det var Merete selv, datteren Alice, barnebarnet Frank, hunden Bølle og så Viggo. Denne rækkefølge i hierarkiet var der ingen tvivl om. Var man i debat med dem, - vidste Merete som regel hvad Viggo skulle mene. Merete var hjemmehjælper og Viggo var muresvend. Jeg kom ved en fejl umiddelbart efter deres ankomst til at titulere Viggo som murer-arbejdsmand. - - - Men jeg blev omgående prompte korrigeret, - af Viggo at han var murersvend !!
    De to var hyggelige og fornøjelige og ikke mindst, - de var glade for at bo her. Merete kunne fyre en vovelig historie af om Frank eller hunden Bølle, - mens Viggo sad med sin håndbajer og kluk-grinede. De havde i mange år en lille bil. En blå NSU-prins (luftkølet).
    I en del år var der forsamlingshus i et tidligere udhus på Pedersminde, - der hvor børnehaven ”Troldehøjen” nu ligger. Stedet kunne man leje til sammenkomster og fester. Mange studenterfester blev holdt i disse lokaler, - og det var som regel for fuld udblæsning. I de tilfælde fik Merete ingen nattesøvn. Bølle og Viggo blev holdt vågen af Merete ofte til den lyse morgen. Vi foreslog at hun skulle gå i seng og slå takt med ”fusserne” til studenternes musik. Men det hjalp ikke ! 
    Når vi havde Skt. Hans sammenkomst havde Merete som regel kartoffelsalat og frikadeller med til de to. Merete mente at hun og Viggo tog skade af den usunde grillmad. Som Merete kunne sige det: ”A sku jo gjern ku beholl Viggo i manne oer”.
    I februar 1994 solgte de huset og flyttede til Randers. De havde da begge været pensioneret i nogle år. Merete kunne så være tættere på hendes familie. Det var aldeles ikke Viggos ønske. Det påvirkede ham virkelig meget. Der gik et par år, - så døde Viggo.

Nuet er slutningen på fortiden og starten på fremtiden
    Omkring 50 år er der gået siden nybyggerne her på ”Toften”, - stak spaden i jorden, murerne svingede murskeen og tømrerne rejste spærene. Hvis vi filosoferer over de næste kommende 50 år, - så vil der igen være sket meget her, - bygninger vil være blevet forandret, renoveret og nogle måske helt fornyet. Områderne omkring os vil være forandret. Beplantninger vil være fældet og nyt vil være vokset til.
    Mange af historierne er gået i glemslen, - nogle er husket, - blevet genfortalt, - måske blevet bedre og ekstra fornøjelige.
    Det har åbenbart indtil nu været positiv, hyggelig og god trivsel her på Rosenborgtoften, - ud fra at mange af os har boet her længe. Med de fleste af os, - vil der ske det helt uundgåelige, - at vi ikke er her mere, - vi vil være overgået til ”støvet”.
    Dagen i går er starten på en historie, - dagen i morgen er en start på fremtiden med uvisse og nye oplevelser.
    Når vi vågner op til en ny dag i morgen, - så vær go’ ved den !! – For den kommer aldrig igen, - den er allerede på vej over i historien !! 
 

Herunder en billedserie fra området omkring Rosenborgtoften
samt historiske billeder fra
Virklund by og dens nærmeste omegn
.

   
   

Luftfoto af området ved Rosenborgtoften, ca.1977
Nederst til højre har vi et udsnit af de 20 sommerhuse

Samme område som forrige billede ca. 2010
hvor sommerh. er erstattet af andelsbolig. på Gunilshøjvej

Gården "Rosenborg" ca. 1955
Den lå hvor Rosenborgvangen nr. 23, 25 og 27 nu ligger

Gården "Gunilshøj" ca. 1955
Den lå hvor Gunlshøjvej nr. xxx nu ligger

 

Gården "Pedersminde" ca.1955
Hvor børnehaven "Troldhøjen" nu er etableret

 

Den sidste "rest" af Pedersminde
ved Troldhøjen

Virklund og Thorsø set fra Paradisvejen ca.1960

Virklund og Thorsø set fra syd mod Vesterlundvej
I øverste højre hjørne ses gården Rosenborg ca.1960

Toget mod Bryrup set fra, - der hvor boldbanerne
ligger idag ca.1955

Stationen, Baneoverskæringen og Horsensvejen
ned gennem Virklund, - set fra "Cassiopeia" ca.1960

Virklund station ca.1950
 

Virklund station ca.1960
og nu med de to tilbygninger

   

Vedr. de 7 ejendomme her på "Toften" er de fem næsten bygget samtidigt, - i 1964 og 65
Gurli og Kai Birch Andersen har lånt os nogle os de efterfølg. 6 billeder fra 1965 da de byggede nr. 5
Man kan ved en hurtigt kig se at nr. 2, 4, 5, 6 og vandværket er under opførelse.

Kai i gang med byggeriet af nr. 5
I baggrunden ses nr.6 uden tag og trægavl 

Nr. 2, 4 og 6 endnu
uden vinduer

Gurli er på taget, -
Til venstre er vandværks-bygningen under opførsel

Kai murer skorstenen
Bygningsdele til vandværket ligger på vandværksgrunden

Murerskeen svinges, - Kai står på et stillads i
døråbningen i den tidligere entre-indgang

Stuevinduet blir' kontrolleret
med waterpass

Vi holder Sankt. Hans, - år: 198x ??
på sommerhusgrunden nedenfor nr.: 4 og 6

Er det ikke Knuds brændestabel,- der er i baggrunden ?
Lånte" han ikke pladsen på rimelige vilkår ??

Gavlen på Pedersmindevej nr.: 22 
ses i baggrunden 

En deltager fra nr.: 28 har venstre arm i gibs, -
det må kunne ref. til et årstal ?

                                      
Herunder igen Sankt Hans, - det er i 2004 i carporten ved nr. 6
                           Med "udfoldelse" af stor appetit !!!
                                                         

I 19xx havde vi en voldsom storm, - det gik bl. andet hårdt ud over træerne i skovene omkring os.
Og et enkelt billede fra sommerhusene her nedenfor nr. 4 og 6, -
husene var faktisk hyggelige.  

I marts 2011 overtog Tine og Terkel nr. 3
Og i juli blev de gift, - det blandede vi andre på gaden os lidt i !!

   

Til Sankt Hans i 19xx blev projektet forlagt til sommerhuset i Saksild, -
Der havde været bryllup i nr.3, - så derfor måtte beboerne overlade soveværelset, -
til de nygifte

Shæferen "Debbi" oplevede stranden for første gang, - hun kunne ikke forstå, -
at når hun gravede, - sivede der vand ud i hullet, - som aldeles ikke var velsmagende !
 



Nytårs-eftermiddag 19XX i nr.: 6

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
    For ikke så længe siden, foråret 2013, - fremkom der en ide om, - at vi på "Toften" i fællesskab skulle købe et "partytelt". Bo og Terkel blev valgt som inkøbsgruppe. Allerede efter et par tilbud blev der valgt et 4 gange 5 meter telt til 1650 kr. Det blev opsat i Anette og Bo's have nogle dage før Sankt-Hans. Det kan huse ca. 20 siddende personer og kan egentlig opstilles i alle vore haver. Anette har udfærdiget et fornemt aktiebevis på 275 kr. til hver par. Vi 7 par, -  her på den "gamle Toft", - kan frit booke teltet.
    Og naturligvis blev teltet afprøvet Sankt-Hans aften, hvor vi var 13 voksne og 3 børn, - og det fungerede ganske fortrinligt. Herligt at vi nu, - uanset vejr og vind, - kan sidde i læ og tørvejr.
    Anne Marie laminerer opsætnings-anvisningerne, - og så skal vi lige ha' afklaret hvordan vi nemmest opbevarer teltet, - der har været diverse tanker om det, - som helt sikkert snarest løses,  

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
En ny student på "Toften"
Torsdag den 27. juni blev Bo's Jens Peter student.
Et stort hold glade studenter kom ved 11 tiden, - ombord i en ældre svensk militær lastvogn, - til Toften.
Ombord var der fuld musik og bar.
I gadens nye telt trakterede Anette og Bo, i en times tid, med div. drikkevare og sandwitz.
Og naturligvis havde naboer og genboer sat flagene. 

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Et tre ugers projekt ved Vandværket

 I august 2013 gik et større entreprenørarbejde på vandtanken i gang ved vandværket,
Vandtanken, som ligger på grunden overfor selve vandværksbygningen, - den blev bygget i 1972, - den kan indeholde 250 kubikmeter klargjort brugsvand. Den blev gravet fri med 2 gravemaskiner og beton-overfladerne blev renset. Der blev herefter med varmt tjære, - svejset 3 lag tagpap på tankens sider og det øverste vandrette dæk. Tanken blev igen tildækket og tilsået med nyt græs, - som i øvrigt i løbet af en uges tid voksede igennem.
     Grunden til dette projekt var, - at man på længere sigt ville imødegå evt. indtrængen af overflade vand.
En mindre tank på 100 kubikmeter ligger under selve vandværksbygningen. Ved værket på Thorsøhøjen er der en tank på 100 kubikmeter. Vandmængden i de tre tanke, - 450 kubikmeter (450000 liter), - svarende til ca. 2 døgns normal forbrug.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Hygge "komsammen" for hele Rosenborgtoften

      I begyndelsen af uge 36 fik Line og Rene i nr. 5 den geniale ide' at indkalde, - alle beboerne på "Toften" til et "hygge-grillmøde" på vendepladsen ved vandværket, - fredag den 6. september kl.: 17. Det var jo med kort varsel, - men Rene havde "luret" at vejrprofeterne varskoede godt vejr netop denne sensommeraften. Vejret var i "top". Der var et godt fremmøde, - trods den korte varsel. Nogle kom lidt senere, - der kunne være visse forpligtelser som nogle skulle overholde. Totalt kunne det dreje sig om beboerne i de syv ejendomme på den "gamle-Toft", otte andelsboliger og otte ejerboliger.
     To gas-grills "brasede" løs med lækre ting, - der blev udvekslet smagsprøver, - og skålet i div. "olier", - og ikke mindst snakket om dit og dat, - gamle dage og hvor kommer I fra og hvad laver I ?, - m.m.m.
     Der var aldeles en fin stemning, - omkring kl. 01 forlod de sidste deltagere mødet. Næste formiddag ved ni-tiden var de sidste spor fra arrangementet fjernet.
                                Et hyggemøde som absolut kan gentages til næste sommer